Klinker på terrassen med wedi plader

Det er nemt at give din gamle terrasse et nyt og stilrent look med lækre klinker, hvor der efterhånden findes rigtig mange klinker, som må anvendes udenfor. Hvis du f.eks. har klinker i dit køkken eller andre steder i dit hus og ønsker en terrasse med samme look, kan du nemt få dette med en terrasse løsning fra wedi.

wedi er en tysk producent med innovative produkter, der gør livet nemt for dig. Deres blå byggeplader bliver brugt over alt i verden grundet sine unikke egenskaber. Her kan fremhæves, at pladerne ikke er modtagelige over for fugt, skimmel eller svamp. Herudover er pladerne vandtætte, varmeisolerende og utrolig lette at arbejde med.

wedi Balco er serien, der er specielt fremstillet til brug på terrasser og altaner, så du får den bedste løsning, som du kan blive glad for år efter år.

Sådan får du klinker på din terrasse

Start med at rengør din terrasse for blade, jord og andet skidt. Det er vigtigt, at terrassen fremstår nogenlunde ren og pæn, da dette danner det optimale underlag.

Herefter placerer du dine wedi byggeplader i 12,5 mm oven på terrassen som vist herunder. Pladerne skal monteres med 5 stk. skruer pr m2, hvor du skal bruge wedis rustfrie montageskiver på skruerne

Klinker på terrassen

Bland herefter flexibel fliseklæb (som Alfix Letfix) og udlæg armeringsbånd i fliseklæben over alle samlinger og over alle skruer. Udlæg herpå fliseklæb i samlingerne.

Du skal nu bruge dine wedi Balco byggeplader. Disse skal skæres til efter dybden på terrassen. Herefter udlægges fleksibel fliseklæb (som f.eks. Alfix Letfix) over hele terrassen ovenpå dine monterede wedi 12,5 mm byggeplader. Når dette er gjort, læg wedi Balco pladerne på flisekæben, hvor der skrues med 5 stk. skruer og wedi rustfri montageskiver pr. m2.

Ved udlægning af wedi Balco byggeplader dannes der automatisk et fald på 1,5 ‰(promille), eller sagt på en anden måde, 1,5 cm fald pr meter, da byggeplader fra fabrikken er med indbygget fald. Dette sikrer, at der aldrig vil kunne stå vand på terrassen.

Klinker på din udendørs terrasse

Nu påføres membranen over alle samlinger og skruer, der ilægges armeringsbånd over samlinger og skruer, og som afslutning får det endnu en omgang tætningsmasse(wedi Balco tætningssæt).

Herefter er der klar til udlægning af flexibel fliseklæb, som f.eks Alfix Letfix – samt montage af klinker og udlægning af flisefuge. Langs kanterne kan man vælge at montere en wedi Fliseprofil i samme tykkelse som klinken.

Gør det selv terrasse

Det skal du bruge

Krav til din nuværende terrasse

  • Underlaget må ikke være rådnet
  • Max strø afstand på 60 cm c/c(afstand fra understøtning til understøtning)

Fakta om denne løsning

Balco pladerne har indbygget fald, som sikrer, at vandet løber af terrassen. Med en løsning fra wedi er du sikker på et kvalitetsresultat, der kan holde mange år frem i tiden. Herudover er wedi pladerne utrolig nemme at arbejde med grundet den lette vægt, hvor de danner det perfekte underlag for dine klinker på terrassen.

Balco tætningssæt

Et Balco tætningssæt indholder 2 ruller armerings bånd og en 2 komponent membran, som skal blandes i den medfølgende spand.